Redigeret: 19. februar 2026


Vi har hermed fornøjelsen at invitere danske fotografer til at deltage i


dff Dansk Mesterskab 2027

Deadline 10. januar 2027 23.59.59

Alle danske fotografer er velkomne til at deltage

Kategoribeskrivelser findes i et selvstændigt dokument – se her

Konkurrencen består af 2 dele:

  • en digital online bedømt konkurrence.
  • en printkonkurrence for de bedste billeder fra den digitale konkurrence

Diplomer – tildelt efter opnåede point – gives både i den digitale og i print konkurrencerne. Mindst top-10 fra de enkelte kategorier går videre til printkonkurrencen.

Guld, Sølv og Bronze uddeles pr kategori i printkonkurrencen, men ikke i den digitale.

Årets dff Dansk Mester findes blandt Guld medaljevinderne og tituleres ”dff Dansk Mester Årstal”. Vindere af Guldmedaljer tituleres ”dff Dansk Mester Årstal kategori fotograf”

Indsendelse, deltagergebyr, betaling.

Hver deltager kan indsende det antal billeder de måtte ønske

Deltagelse koster 250,- pr billede – der er ingen bergænsninge rpå antal billeder man kan deltage med,

For medlemmer af dff Dansk Fotografisk Forening koster konkurrencedeltagelse i år 125,- pr billede

Betaling for deltagende billeder foretages i forbindelse med indsendelse af billederne i softwaren.

Bemærk: medlemskab skal af Dansk Fotografisk Forening af tekniske grunde verificeres af administrator før medlemspris er gældende. (hvis din medlemsrabat ikke beregnes, kontakt jb@DanskMesterskab.dk før betaling for verificering af medlemskab)                                                 

Tilmelding, indsendelse af digitale billeder og betaling foregår på:
https://photo-competition.software/DFF/login.php

Hvis du tidligere har deltaget i dff’s konkurrence for 2024, 2025 eller 2026, så skal du bare logge ind som du plejer. Har du glemt dit Password, så requeste et nyt på loginskærmen. Nye skal oprette en bruger.

Se i øvrigt vejledning til softwaren på:
dff Dansk Mesterskab Vejledning – Documentation.Photo-Competition.software

Generelle Konkurrenceregler:

  • Indsendte værker må ikke tidligere have deltaget i en dff konkurrence.
  • Indsendte værker skal være essentielt forskellige fra tidligere indsendte værker (ikke ligne til forveksling)
  • Indsendte værker må ikke være skabt i forbindelse med autors deltagelse i kurser, seminarer eller andre events hvor der er en leder/facilitator, herunder instruktion fra andre.
  • Bemærk at der i de enkelte kategoribestemmelser angives om AI- eller CGI-elementer er tilladt eller ikke er tilladt – og i givet fald under hvilke omstændigheder, de må anvendes.
  • Autors/fotografens navn må ikke være skrevet på billedet.
  • Dommere og Overdommer kan ikke deltage i konkurrencen
  • dff/Dansk Mesterskabs hjælpere kan deltage i konkurrencen så længe de ikke har bagend adgang til konkurrencen
  • dff/Dansk Fotografisk Forening og dff Dansk Mesterskab forbeholder sig ret til brug og offentliggørelse/udstilling af de indsendte værker uden vederlag, men med fotografens navn angivet.
  • Indsender er ansvarlig for eventuelle samtykke erklæringer og at alle tilladelser til brug er indhentet.

Det kan ikke anbefales at deltage med flere billeder fra samme session, hvor stil, model og udtryk er sammenligneligt, medmindre der er tale om en billedserie på samme kanvas. Uanset dommerpanelets etik og kvalifikationer vil man erfaringsvis opleve en afmattelse i afgivne point ved gentagelse af samme set-up og særkende.

Digitale konkurrenceregler
Billederne skal være mindst 4.000 pixel på længste led, i jpg-format og være max 50 MB. Resultat offentliggøres samtidigt med ”point” diplomer frigøres i den enkelte fotografs interface.

Print konkurrenceregler
Printede billeder skal fremstå som printede versioner af de i online konkurrencen bedømte billeder. Billederne skal således have samme beskæring og skal i gengivelse være en naturlig gengivelse af den oprindeligt digitale fil. Billede må således ikke redigeres til et andet udtryk end det indsendte i den digitale konkurrence.

Printede billeder kan indsendes med digitalt eller skåret passe partout, der altid skal respektere billedets beskæring fra den digitale konkurrence. Et skåret passepartoit må maximalt fjerne 2 mm af billedet langs hver kant. Printede passepartouter må ikke fjerne noget af den oprindelige beskæring.

Indsendte billeder skal have en billedlabel på bagsiden, som skal være udfyldt med navn, adresse, medlemsnummer for medlemmer, kategori samt billedets titel (hvis det har en titel). Labels kan downloades i konkurrencesoftwaren. Den/de skal printes ud og klæbes bag på tilhørende finalebillede(r). 

Meget vigtigt: Label skal vendes, så den indikerer ”op” og ”ned” på finalebilledet. Der må ikke være andet på klæbet eller skrevet andet på bagsiden af billedet. Billeder uden label vil ikke blive bedømt i konkurrencen. Sæt label øverst til højre på bagsiden af det monterede billede.

Den enkelte fotograf kan max. deltage med 4 billeder pr kategori i print konkurrencen. Har fotografen flere end det i toppen af en digital kategori går de 4 højst scorede billeder videre. Denne regel kan fraviges af Overdommer.

Billeder indsendes som print, tryk eller kemisk fremstillet foto monteret på min. 3 mm / max. 10 mm letvægtsplade i størrelse 50×50 cm (+/- 10 mm) eller i størrelse 40×50 cm (+/- 10 mm). Begrebet ”letvægtsplade” omfatter ikke aluminium – eller andre metalplader! Motivets format kan frit disponeres inden for letvægtspladens ydre mål på 50×50 eller 40×50 cm, dog skal billedarealets omkreds mindst måle 100 cm (F eks er 20×30 cm lig 100 cm i omkreds, men andre mål kan selvfølgelig også anvendes). Alle indsendte værker behandles omhyggeligt og med yderste forsigtighed; men dff/Dansk Fotografisk Forening & dff Dansk Mesterskab står ikke til ansvar for eventuel beskadigelse af indsendte billeder.

Ønskes konkurrencebillederne retur betales 300,- kr. pr. deltager for håndtering plus forsendelsesomkostninger. Konkurrencebillederne indsendes på adressen her (efter aftale) – eller kunne afhentes i pakkeshop:
Adresse oplyses senere, men i god tid inden deadline !

Validering
Overdommer kan på juryens vegne afkræve dokumentation for overholdelse af alle gældende regler.
Mindst alle billeder udvalgt til Printfinalen afkræves dokumentation i form af indsendelse af RAW-optagelser, evt edit-fil(er), alle elementer og en sumarisk forklaring på billedets tilblivelse. Dette er samme proces som World Photographic Cup har etableret og som efterhånden er standard i konkurrencer for at sikre de deltagende værkes oprindelse i fotografi.


Overholdelse af regler
Overholdes deltagerbetingelser, regler og indsendelsesfrister ikke, forbeholder dff’s Dansk Mesterskab (ved Overdommer) sig ret til at diskvalificere det/de indsendte værker.

I tilfælde af diskvalificering tilbagebetales deltagelsesgebyret for pågældende billede ikke.

Det er den indsendende fotografs ansvar at påse alle regler overholdes, herunder i Printfinalen at påse at f eks print størrelse og kvalitet er som ønsket. Dommerne bedømmer det de ser.

Tidsfrister, infomøder & Award Showse her

Vinder, medaljer, certifikater mm

Digitalt: Certifikater tildeles billeder der har opnået 75+ point

Print: Guld, Sølv og Bronze medaljer gives til 1., 2. & 3. plads i en kategori. Dommerne kan vælge ikke at give nogen eller alle medaljer i en kategori. Certifikater tildeles billeder der har opnået 75+ point. Vindere af en Guldmedalje tituleres med ”Årstal dff Dansk Mester i kategori

Årets dff Dansk Mester vælges blandt Guld billederne i printkonkurrencen. Vinderbillede tituleres ”Årstal dff Dansk Mester”.

Certifikater & Social Media slides Straks efter afsluttet konkurrence kan certifikater of slides downloades af de deltagende fotografer. SoMe slides tænkes anvendte på Sociale Medier, på egen hjemme side mm hvor vi støtter hinandens branding. Resultater og medaljer mm offentliggøres i forbindelse med AWARD show

Live bedømmelse af print konkurrence
Vi tilstræber at arrangere en LIVE billedbedømmelse, muligvis både som deltagelse på location for bedømmelse og/eller online. Nærmere om dette følger.


Ved spørgsmål – kontakt dff Dansk Mester udvalget/Overdommer Jørgen Brandt på jb@DanskMesterskab.dk